Super sæson for Mejrup Hvam
I weekenden d. 10-11. april blev der sat et flot punktum for en helt igennem fantastisk sæson for HMH. Klubbens herrer i serie 1 kronede en flot sæson med oprykning til jyllandsserien efter en tæt og intens oprykningskamp mod Mejdal GIK. Rigtig mange HMH-tilskuere var mødt op i Mejdal Hallen og skabte sammen med hjemmeholdets tilskuere en rigtig flot kulisse for kampen. Herreynglingeholdet deltog for andet år i træk i de Jyske Mesterskaber for Elite A hold. Sidste år tog drengene pokalen med hjem, mens de i år måtte nøjes med en flot 2. plads.
De to flotte resultater i weekenden er kronen på værket i en historisk god sæson for HMH. Hele 3 ud af klubbens 4 damehold er i denne sæson rykket op. Førsteholdet skal i næste sæson spille i 2. division, mens de øvrige oprykninger betyder at der er 2 hold i serie 1 og et i serie 2. Allerede i starten af maj starter træner Søren Toft og 2. divisions holdet sommertræningen, hvor alle interesserede kan deltage. Holdets træningstider vil blive annonceret på klubbens hjemmeside.
På herresiden sluttede serie 1 herrer som nævnt med en oprykning, og det samme gjorde det ene af klubbens serie 3 hold. Forhåbentlig vil seniorafdelingen næste år blive yderligere suppleret med nogle af de nyoprykkede ynglingespillere.
Også på ungdomssiden må sæsonen 2009/2010 betegnes som en succes. Med en fremgang på hele 60 nye ungdomsmedlemmer, er der masser af grøde i de unge rækker. Klubben har nu i alt tæt ved 300 medlemmer.
HMH definerer sig selv som lokalområdets breddeklub og klubbens slogan er ”håndbold for alle”. Den netop afsluttede sæson er et godt bevis for at det sociale sammenhold og fightervilje kan bære et håndboldhold – og en håndboldklub rigtig langt.
Medaljer til håndboldklubbens unge talenter
Lørdag den 6. marts var sidste stævnedag for U6, U7 og U8 holdene i håndbold.
De seje U8 piger fra Borbjerg spillede 2 kampe i Vildbjerg. Selvom vejret drillede og vi ankom til hallen 2 minutter før kampstart, løb pigerne ind på banen og kæmpede det bedste, de havde lært. Det endte dog med et knebent nederlag på 3 – 2.
I den 2. kamp var pigerne varmet op, så nu skulle der bare spilles flot håndbold. Det resulterede i at sæsonens sidste kamp blev vundet med 4 – 2.
En super flot indsats af disse piger, der trofast er mødt frem til træning og alle har gjort store fremskridt.

Holdet består af:
Mette Jørgensen (lånt fra U10), Johanne Linde, Laura, Schrøder og Mie Ladegård.
Caroline Mejlhede, Cecilie Jørgensen (lånt fra U7) og Katrine Klynge.
Også klubbens U6 og U7 spillere var i aktion denne dag. Begge hold spillede 3 kampe i Mejdal og begge viste super flot spil. Det resulterede i 2 sejre og en uafgjort til hvert hold. Næsten alle disse spillere er nybegyndere, men de træner flittigt og har en fantastisk fightervilje, så vi venter os noget rigtig stort at disse mange unge talenter.

U7 holdet består af: Casper Mikkelsen, Cecilie Jørgensen, Søren Jørgensen og
Mille Poulsen. På billedet mangler Stine Johnsen.

U6 holdet består af: Rasmus Jensen, Lucas Schrøder, Jonas Mikkelsen, Jeppe Linde og Jesper Thoustrup. På billedet mangler Rasmus Bøge.
Tak for en super god sæson – hilsen Susanne Linde